INGDAM’S er autoriseret af en række sadelfabrikanter bla Passier, Prestige, Butet m.fl. til at foretage det fornødne ifm tilpasning af sadel under fabrikantens garanti. At få en autorisation kræver mange års bevis på korrekt fagligt udført arbejde i forhold til det enkelte sadelmærke. Autorisationerne findes at se hos INGDAM’S i SadelHuset.
Der findes to Passier-forhandlere i Danmark, som er autoriserede til at foretage ændringer under Passiers garanti. Autorisationerne, som altid er skriftlige og udstedt specifikt til virksomheden i form af diplom/bevis, indehaves af INGDAM’S og Din Sadelmager, Michael Brodie.
Passiers autorisation til INGDAM’S og Michael Brodie indebærer, at din sadel vil være omfattet af Passiers garanti, uanset om der skulle opstå en fejl på eller i sadlen som følge af bomændring, omstopning eller reparation hos INGDAM’S, nu eller på et senere tidspunkt. Det indebærer også, at din sadel ikke vil blive afvist af Passier eller at du selv kan komme til at betale for det fornødne – og sidst men ikke mindst, vil garantien stadig være gældende, hvis sadlen er tilpasset eller repareret af os.
INGDAM’S sadelmager eller de special-uddannede sadelmagerne hos de respektive sadelfabrikanter udfører efter vore nøjagtige arbejdsbeskrivelser selve stopnings- eller reparationsarbejdet. Det anser vi, er den mest korrekte måde, idet der dermed sikres et præcist kvalitetsarbejde, brug af samme arbejdsmetoder samt original-materialer altid.
At en sadel omstoppes eller bomændres af den samme person, som ser sadlen på hesten/ponyen, er ingen garanti for en god tilpasning eller for kvalitetsarbejde.
Bomændringer kan ske fra dag-til-dag. Øvrige ændringerne tager som regel mellem 3 dage – 2 uger afhængigt af ændringen.